Historie
Makedonien regnes af historikerne som tilhørende de græske bystater (polis). De havde ikke et systematiseret skriftsprog, men dannede athenere har senere beskrevet deres dialekt, som også er nedskrevet i teaterstykket "Makedonerne", og heraf konkluderer sprogvidenskaben, at der var tale om en form for æolisk. Selv om de lå i udkanten og selv om de sandsynligvis er blevet præget fra illyriske og thrakiske folk fra vest, nord og øst. Fra det 5. århundrede f.Kr. vandt den attiske græsk dialekt og kultur i stigende grad frem i Makedonien. Først ved den makedonske adel og kongefamilien, der indførte attisk som tale- og skriftsprog, og siden blev det generelt.
Makedonien havde en del frugtbar agerjord i floddalene og ved kysten. Men det meste af landet var bedre egnet til kvæghold og hesteopdræt, hvis det da ikke var for uvejsomme bjerge og skovstrækninger. Fra skovene kom der imidlertid det tømmer som det øvrige, træfattige Grækenland havde hårdt brug for til at kunne bygge skibe. I bjergene var der guld og sølv som de makedonske konger kunne bruge til egne mønter. Det meste af guldet kom fra ”kongens fæller” -bjerget.
Makedonien havde ikke ret mange ”vigtige” byer. De vigtigste af byerne var Aigai, Makedons den gamle hovedstad og Pella, den ny hovedstad, som overtog rollen som hovedstad i det 4. århundrede f.Kr.
Sammenlignet med stater som Athen og Korinth var Makedonien et primitivt samfund af større og mindre agerbrugere og kvægavlere. Deres forfatning var også ganske anderledes end den athenske. I Makedonien fandtes der stadig en konge som var den øverste leder og anfører i krig. Men kongen var ikke helt enevældig. Han styrede sammen med medlemmer af kongefamilien og ledere af landets fornemmeste adelsslægt. Tilsammen blev de kaldt for ”kongens fæller”. I særlige tilfælde kunne medlemmer af ”kongens fæller” optræde som tronprætendenter. Desuden var det en almindelig folkeforsamling eller snarere en hærforsamling, der skulle anerkende den ny konge, hvis den gamle konge døde og arvingen ikke var gammel nok, til at regere.
Se også
- Makedoniens oldtidshistorie er også behandlet i artiklen om Alexander den Store.
Referencer
- ↑ Hatzopoulos 1996, s. 105–106; Roisman 2010, s. 156.
- ↑ Engels 2010, s. 92; Roisman 2010, s. 156.
- ↑ Hornblower 2008, s. 55–58.
- ↑ Austin 2006, s. 1–4.
- ↑ "Macedonia". Encyclopædia Britannica. Encyclopædia Britannica Online. 23. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 8. december 2008. Hentet 5. februar 2017..
- ↑ Sprawski 2010, s. 135–138; Olbrycht 2010, s. 342–345.
- ↑ Adams 2010, s. 215.