Områder, hvor euroen bruges

Hovedartikel: Eurozonen.
MedlemslandMøntfodFork.kursTiltrædelse
 Belgien franc (BEF) 40,3399 2002
 Bulgarien lev (BGN) 1,95583 2026
 Cypern pund (CYP) 0,585274 2008
 Estland kroon (EEK) 15,64664 2011
 Finland markka (FIM) 5,94573 2002
 Frankrig franc (FRF) 6,55957 2002
 Grækenland drakme (GRD) 340,750 2002
 Holland gylden (NLG) 2,20371 2002
 Irland pund (IEP) 0,787564 2002
 Italien lire (ITL) 1936,27 2002
 Kroatien kuna (HRK) 7,53450 2023
 Letland lats (LVL) 0,702804 2014
 Litauen litas (LTL) 3,4528 2015
 Luxembourg francs (LUF) 40,3399 2002
 Malta lire (MTL) 0,429300 2008
 Portugal escudo (PTE) 200,482 2002
 Slovakiet koruna (SKK) 30,1260 2009
 Slovenien tolar (SIT) 239,640 2007
 Spanien peseta (ESP) 166,386 2002
 Tyskland mark (DEM) 1,95583 2002
 Østrig schilling (ATS) 13,7603 2002
Evt. kommende eurolande
LandMøntfodIndførelse
 RumænienleuUkendt
 PolenzłotyUkendt
 TjekkietkorunaUkendt
 UngarnforintUkendt


Kort over Euro-lande mv.

For det første bruges euroen af de 21 medlemmer af ØMU'en: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland (inkl. Ålandsøerne), Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig. Nogle områder uden for Europa betragtes som dele af deres moderlande og tilhører derfor denne kategori: Martinique, Guadeloupe, Fransk Guiana, Mayotte, Saint-Martin og Réunion (alle dele af Frankrig), Madeira og Azorerne (dele af Portugal), og De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla (dele af Spanien).

Derudover anvender Monaco, San Marino og Vatikanstaten euro. De tre stater indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union pr. 1. januar 1999 og fik ret til at udstede euro-mønter med deres egne nationale sider pr. 1. januar 2002. Andorra indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union om benyttelse af euroen den 1. april 2012 med ret til at præge egne euromønter fra 1. juli 2013.

Montenegro og Kosova bruger også euro, men de har ingen formel aftale herom, og de udsteder derfor ikke deres egne euro-mønter.

Nogle franske territorier, f.eks Saint-Barthélemy og Saint Pierre og Miquelon m.fl. bruger euroen, fordi de før benyttede franske franc.

Dertil kommer nogle valutaer, der benytter et såkaldt 'currency board', hvilket vil sige, at deres kurser er fastlåst over for euroen. Det drejer sig bl.a. om den CFA franc'en og Cape Verde-escudo'en.

Yderligere nogle valutaer holdes inden for et udsvingsinterval. Det drejer sig bl.a. om den danske krone, der deltager i ERM II-samarbejdet. Med udgangspunkt i en kurs på euroen på 7,46038 DKK ifølge ERM2-samarbejdet, må kursen på euro regnet i DKK højest afvige +/- 2,25% (fra 7,62823 til 7,29252).

EU-lande, der ikke bruger euroen

Danmark har formelle undtagelser i traktaterne, der tillader landet at forblive udenfor. Det samme havde Storbritannien, indtil landet i 2020 forlod EU.[15] De øvrige EU-lande skal i princippet indføre euroen, når de opfylder kravene. Det gælder også Sverige, som holdt folkeafstemning om spørgsmålet i 2003, hvor resultatet blev et nej. Daværende EU-kommissær for økonomiske og monetære anliggender Joaquín Almunia udtalte i 2006, at Sverige i princippet kunne bringes for EU-domstolen for ikke at indføre euroen.[16]

Euroens forgængere

Euroen erstattede ECUen i forholdet 1:1 i 1999. ECU'en selv var en erstatning for den europæiske regningsenhed (ERE, RE, UA eller EUA), der efter Bretton Woods-systemets sammenbrud blev indført som afløser for den tidligere enhed, der var knyttet til den amerikanske dollar. Det er denne kæde af europæiske valutaer og regningsenheder, der er årsag til, at euroen fra dens indførelse oprindelig var omtrent lig med en dollar.

Se også

Referencer

  1. 1 2 "euro", Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 15. januar 2025
  2. "euro", Retskrivningsordbogen, Dansk Sprognævn
  3. Den Store Danske Udtaleordbog. 1991. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07145918
  4. »Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten har efter aftale med EU også euroen som national valuta. Et antal lande og områder bruger desuden euroen som reel valuta, f.eks. Kosovo og Montenegro.« https://europa.eu/youreurope/citizens/travel/carry/using-euro/index_da.htm
  5. "Forside / Folketingets EU-Oplysning". Arkiveret fra originalen 4. december 2014. Hentet 28. november 2014.
  6. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. august 2019. Hentet 30. august 2019.
  7. Eurobarometer under first results s. 34 https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/STANDARD/yearFrom/2017/yearTo/2019/surveyKy/2253 Arkiveret 30. august 2019 hos Wayback Machine
  8. "Financial Times Deutschland 18.03.2008: "Der Herbst dieses Jahres könnte eine gute Gelegenheit sein"". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 26. maj 2012.
  9. "Es wird ein Referendum über die Einführung des Euro geben". Arkiveret fra originalen 11. juni 2009. Hentet 2. april 2008.
  10. "Ministerpräsident Anders Fogh Rasmussen plant eine entsprechende Volksabstimmung". Arkiveret fra originalen 11. oktober 2008. Hentet 2. april 2008.
  11. Mauricio, Martin (24. maj 2024). "Mette Frederiksen afviser at indføre euroen i Danmark: Jeg respekterer danskernes valg". Altinget. Hentet 15. januar 2025.
  12. "ECB: Tasks". Arkiveret fra originalen 2. maj 2013. Hentet 16. februar 2010.
  13. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. august 2019. Hentet 17. august 2019.
  14. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. august 2019. Hentet 17. august 2019.
  15. www.ecb.int – Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) Arkiveret 7. marts 2009 hos Wayback Machine
  16. euobserver.com – Almunia says 'undesirable' to act on Sweden's euro refusal Arkiveret 11. februar 2009 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger