Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien. I 2024 var Brasilien det største sojabønneproducerende land i verden.[1]

Verdensproduktion

Top 10 producenter af sojabønner 2024[1]
Land Produktion (Ton)
 Brasilien144.473.768
 USA118.836.440
 Argentina48.213.207
 Kina20.655.000
 Indien15.132.082
 Paraguay11.100.256
 Canada7.568.013
 Rusland7.000.000
 Ukraine6.635.180
 Bolivia3.216.439

Historie

Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika hvor den bl.a eksporteres til Europa som husdyrfoder.[2]

Anvendelse

Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.

Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk, tofu, yuba og i en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).

Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær spise på sushirestauranter, i form af misosuppe,

Edamame er en tilberedning af umodne sojabønner, der bruges i det japanske, kinesiske og hawaiianske køkken. Bælgene koges let eller dampes og serveres eventuelt med salt.

Indholdet af flavoner

Det er påvist, at sojabønner og produkter, der er lavet på basis af sojabønner indeholder følgende 12 flavoner (nærmere betegnet: isoflavonoider), fordelt på fire kemiske typer: aglycon (daidzein, genistein og glycitein), glucosid (daidzin, genistin og glycitin), acetylglucosid (acetyldaidzin, acetylgenistin og acetylglycitin) samt malonylglucosid (malonyldaidzin, malonylgenistin og malonylglycitin). Mens de har påviselige, gunstige virkninger på mennesker, udgør de også en risiko i forbindelse med brystkræft, da de har østrogenlignende virkninger i organismen[3]

Noter


Søsterprojekter med yderligere information: