CS Knowledge Base

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Nødret betegner det forhold, at en lov tilsidesættes eller brydes for at afværge en endnu større skade på mennesker, værdier eller staten som organisation.^[1] I strafferetten omfatter begrebet blandt andet handlinger, der efter straffelovens § 14 ikke er strafbare, når de foretages for at afværge truende skade, og i tilknytning hertil sondres der mellem uegentlig og egentlig nødret.

Uegentlig nødret foreligger, når lovtilsidesættelsen sker med hjemmel i en anden lovbestemmelse, eksempelvis straffelovens regler om nødværge og nødret i snævrere forstand. Egentlig nødret foreligger derimod, når tilsidesættelsen ikke støttes på en udtrykkelig lovhjemmel. I statsretlig sammenhæng anvendes begrebet om den antagne adgang for statsmagten til i ekstraordinære situationer at fravige dele af Grundloven og den øvrige lovgivning uden forudgående behandling i Folketinget for at forhindre alvorlig skade på mennesker, væsentlige samfundsværdier eller statens fortsatte funktion, dvs. at etablere en form for undtagelsestilstand. Grundloven indeholder, i modsætning til flere andre forfatninger, herunder den finske, ingen udtrykkelige bestemmelser om statslig nødret, men siden 1849 har det almindeligt været antaget i dansk statsret, at en sådan nødret kan bestå. I Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 15, som er gjort til dansk lov, fastlås den statslige nødret med formuleringen: "Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens kan en stat træffe forholdsregler, der fraviger dens forpligtelser ifølge denne konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen, og forudsat at sådanne forholdsregler ikke er uforenlige med dens andre forpligtelser ifølge folkeretten".^[1]

Som eksempel på egentlig nødret er regeringens grundlovsbrud, for at behage besættelsesmagten under besættelsen.^{[kilde mangler]}

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Når der tales om nødret, hentydes sædvanligvis ikke til det generelle begreb, men til et snævrere begreb, indenfor uegentlig nødret.

Nødret er et strafferetligt fænomen, der indebærer, at en normalt strafbar handling er straffri, såfremt handlingen kan anses som nødvendig for at undgå større skade på personer eller ejendom.

Der er fx tale om nødret, hvis man smadrer et vindue og dermed bryder ind i en bygning, hvor der er udbrudt brand, med henblik på at slukke branden og dermed forhindre større materiel skade på bygningen. Det betyder at man hverken sigtes for indbrud eller pålægges at betale for det ødelagte vindue. Der behøver ikke at være en direkte sammenhæng mellem den eller de ting der forrettes skade på, og den situation som forsøges afværget, fx vil tyveri af en båd, med henblik på at komme druknende personer til undsætning, også være omfattet af nødretsbegrebet.

For at der kan være tale om nødret kræves dog at den begåede handling er af forholdsvis underordnet betydning. Handlingen er heller ikke straffri, hvis det truede kunne være reddet på lovlig vis, eller ved brug af mindre drastiske metoder.

Nødret nævnes i den danske Straffelovs §14:^[2]

"En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning".

En tilsvarende bestemmelse findes for eksempel i den norske straffelovs §17:^[3]

"En handling som ellers ville være straffbar, er lovlig når a) den blir foretatt for å redde liv, helse, eiendom eller en annen interesse fra en fare for skade som ikke kan avverges på annen rimelig måte, og b) denne skaderisikoen er langt større enn skaderisikoen ved handlingen."

Nødret er forskellig fra begrebet nødværge, der i den danske straffelov er reguleret med §13.