For alternative betydninger, se Medina (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Medina)
Historie
I præislamisk tid, altså før 622 blev byen kaldt Yathrib. Det menes, at Medina har været beboet siden det 9. århundrede f.Kr. Da Muhammed kom til Yathrib var der tre prominente jødiske stammer i byen.
I 622 foretog Muhammed en hidjra og emigrerede fra byen Mekka til Medina. Her udvikledes islam endeligt til en selvstændig religion. Muhammed opbyggede en menighed og umma i Medina. Han modtog fortsat åbenbaringer og var byens militære, åndelige og religiøse leder. Efter Muhammeds død i 632 blev han gravlagt i Medina.
Midt i byen er Profetens Moské (Arabisk: Al Masjid an Nabawi), som kan føres tilbage til Muhammed. I en udvidelse i 707 blev dele af profetens hus med hans grav inddraget i moskéen.[2]
I løbet af 1250'erne havde mamelukkerne konsolideret magten i Egypten, og efter at hovedstaden Bagdad faldt til mongolerne i 1258, overtog mamelukkerne kontrollen over Egypten og Medina. Under mamelukkernes styre blev Profetens Moské ramt af brand to gange: første gang i 1256, hvor moskeen brændte ned efter, at der gik ild i et lager, og anden gang i 1481, hvor bygningen blev ramt af et lyn. I mamelukkernes periode var der også stor aktivitet blandt de lærde i Medina, hvor fremtrædende skikkelser som Ibn Farhun, al-Hafiz Zain al-Din al-‘Iraqi og al-Sakhawi virkede.[3]
Referencer
- ↑ https://www.tripadvisor.dk/Tourism-g298551-Medina_Al_Madinah_Province-Vacations.html (Hentet 13-07-2025)
- ↑ https://lex.dk/Medina_-_by_i_Saudi-Arabien - af Mellemøst-Information og Søren Hove. Fra 30. oktober 2024. Hentet d. 13-07-2025.
- ↑ Badr, Abdulbasit A. (2015). Madinah, The Enlightened City: History and Landmarks. Madinah
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Spire Denne artikel om Saudi-Arabiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at . |