Liv og virke

Agrippa blev født mellem 64 og 62 f.Kr. antagelig i en landsby uden for Rom i en velstående familie af lavadelen equites («ryttere» som stillede kavaleri). Hans familienavn, cognomen, var den latinske form af det græske Agrippas «vildhest». Hans far var måske Lucius Vipsanius Agrippa. Han havde en ældre bror, som også hed Lucius Vipsanius Agrippa, og en søster Vipsania Polla. Familien havde ikke været fremstående eller aktiv i det sociale liv i Rom, men imidlertid var Agrippa på samme alder som Octavianus, og de to blev uddannet sammen og blev nære venner. Til trods for familiens nære tilknytning til Julius Cæsar, valgte hans ældre bror den anden side i borgerkrigene i 40-tallet f.Kr. og kæmpede under Cato mod Cæsar i provinsen Afrika. Da Catos styrker blev besejret, blev Agrippas bror taget til fange, men slap fri, da Octavianus mæglede på hans vegne.[8]

Det er ikke kendt om Agrippa kæmpede mod sin bror i Afrika, men han tjenestegjorde antagelig i Cæsars krig i 46–45 f.Kr. mod Gnaeus Pompejus som kulminerede i slaget ved Munda, hvor både Agrippa og Octavianus deltog som kavalerioficerer.[9] Cæsar anerkendte ham højt nok til at sende ham sammen med Octavianus i 45 f.Kr. for at studere i Apollonia ved kysten af Illyrien (nu i Albanien) med makedonske legioner mens Cæsar selv konsoliderede sin magt i Rom.[10] I den fjerde måned af deres ophold i Apollonia nåede nyheden dem, at Cæsars var myrdet i en sammensværgelse i Rom. Agrippa rådede Octavianus til at marchere til Rom med tropperne fra Makedonien, men Octavianus besluttede at sejle til Italien med en håndfuld mænd. Efter sin ankomst fik han at vide, at Cæsar havde adopteret ham.[11] Octavianus tog Cæsars navn, men moderne historikere omtaler ham som «Octavianus» i løbet af denne periode.

Buste af Agrippa, Pusjkinmuseet, Moskva.

Vejen til magten

Da Octavianus var kommet tilbage til Rom, indså han og hans tilhængere, at de behøvede støtte fra legionerne. Agrippa hjalp Octavianus med at samle tropper i Campania.[12] Straks efter at Octavianus havde samlet sine legioner forhandlede han en aftale med Markus Antonius og Marcus Aemilius Lepidus, lovmæssig etableret i 43 f.Kr. som det andet triumvirat. Octavianus og hans konsulkollega Quintus Pedius sørgede for at der blev rejst tiltale mod Cæsars mordere i deres fravær, og Agrippa blev givet ansvaret med sagen mod Gajus Cassius Longinus.[13] Det kan have været det år hvor Agrippa begyndte sin politiske karriere og tog positionen som folketribun for plebejerne, noget som gav ham ret til at deltage i senatet.

Noter

  1. Han kasserede sit nomen Vipsanius og blev blot kaldt Marcus Agrippa i det meste af sin offentlige karriere og i officielle inskriptioner, muligvis for at maskere sin beskedne oprindelse. Reinhold Marcus Agrippa s. 6–8

Referencer

  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. Reinhold, Meyer (1933). Marcus Agrippa: A Biography. New York: The W.F. Humphrey Press. s. 1. Based on primary sources regarding his death, scholars have agreed upon the year of Agrippa's birth to have occurred during the consulship of M. Tullius Cicero, in 63 BC, the same year Octavian was born.
  5. Plate, William (1867). "Agrippa, Marcus Vipsanius". I Smith, William (red.). Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. Vol. 1. Boston: Little, Brown and Company. s. 77-80.
  6. Plate, William (1867): «Agrippa, Marcus Vipsanius» Arkiveret 22. maj 2006 hos Wayback Machine i: Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1. Boston: Little, Brown and Company, s. 77–80.
  7. Gill, N.S.: «What Did Augustus Say About Rome and Marble?» Arkiveret 6. juli 2008 hos Wayback Machine, About Eductation
  8. Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 7.
  9. Reinhold, s. 13–14.
  10. Suetonius, Life of Augustus 94.12.
  11. Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 16–17; Velleius Paterculus 2.59.5.
  12. Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 31. Der har været spekuleret i om Agrippa var blandt forhandlerne som vandt over Markus Antonius' makedonske legioner til Octavianus, men det er ikke bevist; se Reinhold, s. 16.
  13. Velleius Paterculus 2.69.5; Plutark: Life of Brutus 27.4

Litteratur

Eksterne henvisninger