Filmstil
Som en del af den franske ny bølge formulerede Godard sammen med sine gode venner, blandt andre François Truffaut, den såkaldte auteurpolitik, der senere fremstår som en egentlig auteurteori. I filmtidsskriftet Cahiers du Cinéma argumenterede de for et fornyet fokus på instruktørens rolle i filmskabelsesprocessen. Instruktøren skulle være filmens kunstneriske ophavsmand og have samme funktion i kunstværket som en forfatter har for sin litteratur. Filminstruktører bør derfor udvikle sit eget filmsprog.[7]
Godard havde mødt Truffaut og Jacques Rivette i en filmklub, hvor de typisk så tre til fire film om dagen.[6] Auteurpolitikken udsprang af de unge filmkritikeres fascination af ældre, amerikanske film blandt andet instrueret af Orson Welles, Alfred Hitchcock, Fritz Lang og John Ford, der alle lavede film netop med særkende.[7] Godard publicerede flere artikler, hvori han kritiserede det daværende moderne Hollywood for at stagnere og producere film uden social, politisk og filosofisk betydning. Det er af den kritik, den unge gruppes film udsprang af.[8]
Godards film bar tydeligt præg af en særegen filmstil i tråd med auteurteorien. Filmene var tydeligt politiske og kritiske over for institutioner.[9] Det kom allerede til udtryk i hans første spillefilm, Åndeløs, hvor filmens hovedperson er en biltyv og morder på flugt fra politiet, hvilket brød med de klare normer for hovedpersoner især i krimier.[10] Derudover legede Godard ofte med ny filmteknik for eksempel de nye, mindre kameraer, der kom på markedet i 1960'erne, og digitale filmkameraer.[11] Godards film udviklede en særlig klippestil, lyd, farve og belysning, der på én og samme tid både fremstår realistiske med den udprægede brug af f.eks. håndholdt kamera[6] og urealistiske som følge af brugen af verfremdungseffekter inspireret af den tyske scenekunstner Bertolt Brecht.[8]
Filmografi
- Opération béton (1954)
- Une femme coquette (1955)
- Charlotte et son Jules (1958)
- Tous les garçons s'appellent Patrick eller Charlotte et Véronique (1959)
- À bout de souffle (da. Åndeløs) (1959)
- Le Petit Soldat (Den lille soldat) (1960)
- Une histoire d'eau (1961), med-instrueret af François Truffaut
- Une femme est une femme (En kvinde er en kvinde) (1961)
- Les Sept Péchés capitaux (1962) (sketch « La Paresse »)
- Vivre sa vie (da. Livet skal leves) (1962)
- Ro.Go.Pa.G. (1963) (sketch « Il nuovo mondo »)
- Les Carabiniers (da. Soldaterne)(1963)
- Le Mépris (da. Jeg elskede dig i går) (1963)
- Bande à part (da. Outsiderbanden) (1964)
- Les Plus Belles Escroqueries du monde (1964) (sketch « Le Grand Escroc »)
- Une femme mariée (da. En gift kvinde) (1964)
- Reportage sur Orly (1964)
- Alphaville, Une étrange aventure de Lemmy Caution (da. Lemmy mærkelige eventyr) (1965)
- Paris vu par... (1965) (sketch « Montparnasse-Levallois »)
- Pierrot le fou (da. Manden i månen) (1965)
- Masculin, féminin (1966)
- Made in U.S.A. (1966)
- 2 ou 3 choses que je sais d'elle (da. Jeg ved 2-3 ting om hende) (1967)
- Le Plus Vieux Métier du monde (1967) (sketch « Anticipation, ou l'amour en l'an 2000 »)
- La Chinoise (da. Kineserinden) (1967)
- Loin du Vietnam (1967) (sketch « Caméra-œil »)
- Week end (da. Udflugt i det røde) (1967)
- Sympathy for the Devil (1968)
- Un film comme les autres (1968)
- Cinétracts (1968)
- Le Gai Savoir (1969)
- Amore e Rabbia (1969) (sketch « L'Amour »)
- Le Vent d'est (1969)
- Vladimir et Rosa (1970)
- Pravda (1970)
- Lotte in Italia (1970)
- British Sounds (1970)
- One P.M. (1972)
- Tout va bien (da. Her går det godt) (1972)
- Letter to Jane (1972)
- Numéro deux (da. Nummer to) (1975)
- Ici et ailleurs (1976)
- Six fois deux/Sur et sous la communication (1977)
- France/tour/détour/deux/enfants (1977)
- Comment ça va ? (1978)
- Sauve qui peut (la vie) (1980)
- Lettre à Freddy Buache (1981)
- Passion (1982)
- Prénom Carmen (da. Fornavn Carmen) (1983)
- Petites notes à propos du film 'Je vous salue, Marie' (1983)
- Je vous salue, Marie (1985)
- Détective (1985)
- Grandeur et décadence d'un petit commerce de cinéma (1986)
- Soft and Hard (1986)
- Meetin' WA (1986)
- King Lear (1987)
- Aria (1987) (del « Armide »)
- Soigne ta droite (1987)
- Puissance de la parole (1988)
- On s'est tous défilé (1988)
- Le Rapport Darty (1989)
- Nouvelle Vague (film, 1990) (1990)
- Allemagne 90 neuf zéro (1991)
- Hélas pour moi (1993)
- Les enfants jouent à la Russie (1993)
- JLG/JLG – Autoportrait de décembre (1995)
- Deux fois cinquante ans de cinéma français (1995)
- For Ever Mozart (1996)
- The Old Place (1998)
- Histoire(s) du cinéma (1998)
- Éloge de l'amour (2001)
- Ten Minutes Older: The Cello (2002) (del: « Dans le noir du temps »)
- Notre musique (2004)
Litteratur
- Thomsen, Christian Braad – Destruktionens Poesi i Kameraet som pen s. 122-261, Gyldendal, 1994.
Referencer
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Péron, Didier (13. september 2022). "Mort de Jean-Luc Godard, histoire du cinéma". Libération. Hentet 13. september 2022.
- ↑ "Le cinéaste Jean-Luc Godard est décédé à l'âge de 91 ans". swissinfo.ch. SRG SSR. 13. september 2022. Hentet 13. september 2022.
- ↑ Love, Brian (13. september 2022). "Leading New Wave film director Jean-Luc Godard dies aged 91". Reuters. Hentet 13. september 2022.
- ↑ "Jean-Luc Godard: Legendary film director dies at 91 by assisted suicide". BBC. 13. september 2022. Hentet 13. september 2022.
- 1 2 3 "Jean-Luc Godard". newwavefilm.com. Hentet 13. september 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - 1 2 Kau, Edvin Vestergaard (2013). "Auteurteori". I Agger, Gunhild; Kristensen, Nete Nørgaard; Jauert, Per; Schrøder, Kim (red.). Medie- og kommunikationsleksikon. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN 978-87-593-1865-2. Hentet 13. september 2022.
- 1 2 McFarlane, Sarah (29. juni 2014). "5 Case Studies of Jean-Luc Godard's Innovative Filmmaking Techniques". tasteofcinema.com. Hentet 13. september 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Pulver, Andrew (13. september 2022). "Jean-Luc Godard, giant of the French new wave, dies at 91". The Guardian. Hentet 13. september 2022.
- ↑ Selous, Trista (1995). "Death of a Hero, Birth of a Cinema or Who or What is "A bout de souffle?"". L'Esprit Créateur. 35 (4): 18-27. doi:10.1353/esp.1995.0024.
- ↑ Grasso, Nicolò. "GODARD: From the Film Revolution to the Digital Revolution". CLAPPER, LTD. Hentet 13. september 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Eksterne henvisninger
- Jean-Luc Godard på Internet Movie Database (engelsk)
- Jean-Luc Godard på Filmdatabasen
- Jean-Luc Godard på Scope
- Jean-Luc Godard på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Jean-Luc Godard på AlloCiné (fransk)
- Jean-Luc Godard på AllMovie (engelsk)
- Jean-Luc Godard på Turner Classic Movies (engelsk)
- Jean-Luc Godard på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Jean-Luc Godard på The Movie Database (engelsk)
- Jean-Luc Godard på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Histoire(s) du cinéma Arkiveret 14. maj 2011 hos Wayback Machine:by Céline Scemama Arkiveret 14. maj 2011 hos Wayback Machine : 1a Toutes les histoires Arkiveret 14. februar 2011 hos Wayback Machine, 1b Une histoire seule Arkiveret 16. november 2006 hos Wayback Machine, 2a Seul le cinéma Arkiveret 16. november 2006 hos Wayback Machine, 2b Fatale beauté Arkiveret 16. november 2006 hos Wayback Machine, 3a La monnaie de l'absolu Arkiveret 16. november 2006 hos Wayback Machine, 3b Une vague nouvelle Arkiveret 16. november 2006 hos Wayback Machine, 4a Le contrôle de l'univers Arkiveret 16. november 2006 hos Wayback Machine, 4b Les signes parmi nous Arkiveret 16. november 2006 hos Wayback Machine
 | Spire Denne biografi om en filminstruktør er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at . |  |