CS Knowledge Base

Da han gik i skole i Leicestershire, spillede Dublin for flere Leicestershire ungdomshold, herunder Wigston Fields og Thurmaston Magpies.^[3] Dublin påbegyndte derefter sin professionelle fodboldkarriere hos Norwich City efter at have forladt skolen i 1985, men han har aldrig sin førsteholdsdebut, og forlod klubben i 1988 på en fri transfer.

I August 1988 sluttede han sig til Cambridge United på en fri transfer,^[4] som er et center-half, der havde været hans position hos Norwich City. Men hans nye klub anerkendte at Dublin havde større potentiale som angriber.^{[kilde mangler]} Hans produktive målscoring hjalp United til flere på hinanden følgende oprykninger. I 1988-89 sæsonen, blev Dublin så lånt ud i en kort periode til Barnet. I 1989-90-sæsonen rykkede Cambridge op fra den engelske fjerde division via play-offs, da Dublin blev den første målscorer i en Wembley play-off finale.

I sæsonen 1990-91 klubben blev også mestre i den engelske tredje division, og klubben nåde også frem til kvartfinalen i FA Cup i begge sæsoner, hvor Dublin scorede mod Arsenal i 1991.^[5] I 1991-92 sæsonen spillede han en stor rolle i at hjælpe Cambridge til deres højeste slutplacering nogensinde i engelsk fodbold, ved at slutte på femtepladsen i den sidste nogensinde sæson af den gamle 2. division, men da Cambridge ikke klare de at rykke op i den bedste række via play-offs, blev Dublin sat til salg. Siden da har han talt med mange gange om sin kærlighed til Cambridge United.

Efter at have set Dublin i en cup-kamp, købte Manchester United-manager Alex Ferguson ham for £1 million den 7. august 1992, i kamp med Chelsea og Everton.^[6] Dublin var noget af et overraskelseskøb for United,^{[kilde mangler]} efter Ferguson havde forsøgt at hente Alan Shearer fra Southampton, men tabte til Blackburn Rovers.^[7]

Han scorede i Uniteds fjerde Premier League-kamp i 1992-93 sæsonen, et mål i sidste minut i Uniteds første Premier League-sejr – 1-0 mod Southampton på The Dell.^[8] Men den 2. September brækkede han benet mod Crystal Palace i en 1-0-sejr på Old Trafford, efter en tackling af Eric Young.^[9] Han var efterfølgende ude af spillet i seks måneder.^[10] Da han var klar igen havde United skrevet kontrakt med Eric Cantona og franskmanden var blevet etableret som førstevalg som angrebsmakker til Mark Hughes. United vandt ligaen i denne sæson for første gang siden 1967, men Dublin fik ikke de ti Premier League-optrædener, der kræves for automatisk at få en mesterskabsmedalje. Men han fik en medalje som følge af dispensation fra Premier League.

Dublin blev solgt til Coventry, hvor han spillede i knap 5 år. I denne periode fik han i 1997 sin debut for det engelske landshold. Samme sæson scorede han 23 mål for Coventry i ligaen, hvilket var en tangering af klubrekorden. I maj 1997 reddede en scoring i overtiden mod Liverpool og i den sidste kamp mod Chelsea holdet fra nedrykning. I sæsonen 1997-1998 delte han topscorerværdigheden i Premier League med Chris Sutton og Liverpool's Michael Owen, idet de alle scorede 18 gange. Han er en af 30 spillere i Coventrys hall of fame.

Dublin blev solgt til Aston Villa for £5.75 million.^[11][12] I december 1999 fik han i en kamp mod Sheffield Wednesday et livstruende brud på halsen.^[13] Bemærkelsesværdigt førte denne skade ikke til karrierens afslutning, idet han efter genoptræning var tilbage på holdet tre måneder senere.^[14]

I april 2000, blot en uge efter at være vendt tilbage, var han på holdet, der sikrede klubben sin første FA Cup finale i 43 år, som de dog tabte med 1–0 mod Chelsea,^[15] Han var på kontrakt i Aston Villa indtil kontraktudløb i 2004, men var i nogle uger i 2002 udlejet til Millwall. ^[16][17] Da han vendte tilbage, blev han på ny fast mand i Villas angreb.

Han kom i 2004 på fri transfer til Leicester City, som netop var rykket ud af Premier League og skulle spille i Championship. I sæsonen 2005-2006 mistede han pladsen som klubbens foretrukne angriber, men fik i stedet nogle kampe som forsvarsspiller. Efter fælles overenskomst blev kontrakten annulleret den 30. januar 2006, hvorefter han spillede 11 kampe for Celtic , inden han vendte tilbage til Norwich.