Baggrund
Familie
Cameron er opvokset i Pearsemore i nærheden af Newbury i Berkshire. Hans forældre er økonom Ian Donald Cameron og Mary Fleur Mount, datter af sir William Malcolm Mount, 2. baronet. Hans far er født på Blairmore House i nærheden af Huntly i Skotland, bygget af Camerons farfar. Camerons fader var direktør for John D Wood.
Camerons morfar, Alex Geddes, som havde tjent en formue på korn i Chicago, vendte tilbage til Skotland i 1880'erne. David Camerons familie er fra Inverness-området i det skotske højland.
David Camerons oldefar, Arthur Francis Levita (sir Cecil Levitas bror), ledede børsmæglerfirmaet Panmure Gordon. Hans tipoldefar, Sir Ewen Cameron, formand for Hong Kong og Shanghai Banken, spillede en vigtig rolle i forhandlinger med den japanske bankier og senere premierminister Takahashi Korekiyo om salget af krigsobligationer under den Russisk-japanske krig. Han ledede også Rådet for Foreign Bondholders og Committee for Chinese Bondholders, som blev oprettet i november 1935 af direktøren for Bank of England, Montagu Norman. Hans farfar, Ewen Donald, og far, Ian Donald, arbejdede for Panmure Gordon.
David Cameron stammer i direkte linje fra prins William Henry (senere kong Vilhelm 4. af Storbritannien) og hans samleverske gennem 20 år, Dorothy Jordan.
Uddannelse og tidlige karriere
Fra syvårsalderen gik Cameron på Heatherdown Preparatory School i Winkfield i Berkshire. Skolen lukkede i begyndelsen af 1980'ere. Som trettenårig begyndte han på kostskolen Eton College.
Cameron læste derefter filosofi, politik og økonomi på Oxford Universitet, hvorfra han fik afgangseksamen med first class honours.[7] Han var medlem af Conservative Research Department og rådgiver for finansminister Norman Lamont og partiformand Michael Howard. Han var direktør i firmaet Carlton Communications i syv år.
Noter
Referencer
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Laura Kirkebæk-Johansson (13. november 2023), Stor britisk regeringsrokade: Tidligere premierminister gør comeback, DR
- ↑ "David Cameron". Witney Conservatives. 6. maj 2010. Arkiveret fra originalen 24. december 2011. Hentet 22. december 2011.
- ↑ "Hall of Fame, David Cameron". BBC Wales. Arkiveret fra originalen 29. juni 2012. Hentet 7. august 2009.
- ↑ Hough, Andrew (11. maj 2010). "David Cameron becomes youngest Prime Minister in almost 200 years". The Daily Telegraph. London. Arkiveret fra originalen 13. maj 2010. Hentet 26. december 2014.
- ↑ Thomsen, Per Bang (2016-06-24). "Cameron træder tilbage efter EU-nederlag". DR. Arkiveret fra originalen 25. juni 2016. Hentet 24. juni 2016.
- ↑ "Too good to be true?". The Sunday Times. London. 25. marts 2007. Hentet 8. maj 2014.[permanent dødt link]
Se også
Eksterne henvisninger
| Søsterprojekter med yderligere information: |
- http://www.davidcameronmp.com/ Arkiveret 24. april 2006 hos Wayback Machine officielle hjemmeside
- http://www.webcameron.org.uk/ Arkiveret 7. januar 2009 hos Wayback Machine officielle videoblog og diskussionsside
- http://www.parliamentaryrecord.com/content/profiles/mp/David-Cameron/Witney/661 Arkiveret 26. februar 2015 hos Wayback Machine på Westminster Parliamentary Record